Søg på Y | Kontakt


Pressemeddelelse: Yngresagen deltager i ny ungdomskommission PDF Print E-mail
Written by Sofie Gry   
Thursday, 22 September 2011 13:00


Unge er hele og ligeværdige borgere, hvis udfordringer er mere end blot et spørgsmål om uddannelse. Det er afsættet for Yngresagens formand forud for sin deltagelse i den ungdomskommission, som Københavns Kommune netop har nedsat.

I dag afholder Københavns Kommunes nye Ungdomskommission det første af en række møder. Yngresagens formand, Sofie Rye, er blandt de forskere, embedsmænd, virksomhedsledere og organisationsfolk, som med Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang i spidsen skal skabe grundlag for en sammenhængende ungdomspolitik i København. Derfor skal kommissionen forholde sig til alle de områder, som har betydning for de unges muligheder og udfordringer i hverdagen.

Foruden uddannelse vil kommissionens arbejde bl.a. inkludere støtte til handicappede og udsatte unge, bredden i udbuddet af udviklende fritidstilbud, beskæftigelse, integration, medborgerskab og demokrati. I Yngresagen byder formanden initiativet velkommen, da det ikke alene sender et vigtigt signal, om at der i Københavns Kommune er fokus på, hvordan alle byens unge sikres de bedst mulige vilkår.

”Unge uddanner sig som aldrig før og engagerer sig politisk, i foreninger og så videre, men der en gruppe, der er blevet glemt. Det er de unge, der af den ene eller den anden grund har svært ved at finde fodfæste i tilværelsen. For dem er der så meget, som kommer først, hvis de skal have mulighed for at finde deres egne ben at stå på i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i livet,” siger Sofie Rye.

Hun understreger, at motivationen for hendes deltagelse i kommissionen er, at det er nødvendigt, at vi begynder at se os unge som hele og ligeværdige borgere. Som befolkningsgruppe er vi for forskellige til, at vi blot kan koges ned til en målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Derfor vil hendes fokus primært være på at sikre, at der bliver skabt nye initiativer, procedurer og politikker, der går på tværs af indsatsområder.

”Gang på gang har jeg set, hvordan mennesker på min egen alder med en masse at byde på er kommet i klemme i systemet. Hvis ens mor eksempelvis er alkoholiker, er det ikke nødvendigvis en uddannelsesplan, der skal til for at sikre, at man gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt for mig, at vi med denne kommission kommer til at identificere nye måder at arbejde på tværs af de offentlige instanser og ikke mindst inddrage dem det handler om, nemlig os unge, i selve processen,” fastslår Sofie Rye, som glæder sig til at komme i gang.

Anbefalingerne fra ungdomskommissionen i Københavns Kommune bliver præsenteret i januar 2012.

For mere information kontakt:

Kommunikationsnæstformand, Sofie Gry Laursen, på 2298 2717 eller This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

 

 

 



MellemrumMellemrumMellemrum


Yngresagen - info@yngresagen.dk - © 2010. - Design by Slips Media