Talenter går til spilde i takt med, at stadig flere dimittender trækker et nummer i arbejdsløshedskøen. Snart strømmer et nyt kuld akademikere ud på arbejdsmarkedet, og foran sidste års dimittender i kampen om de få jobs. Arbejdsgiverne vil trods alt helst have kandidaterne friske fra fadet.  På kort tid er arbejdsløsheden blandt nyudklækkede kandidater fordoblet, og en femtedel af sidste års dimittender står stadig uden job. Det er noget, som bekymrer os i Yngresagen. De seneste politiske udspil og utallige ungejobpakker afslører nemlig et politisk system, som er ude af trit med erhvervslivets krav. Men politikerne er også blottet for visioner og vilje til at hjælpe de nye kandidater med at sparke døren ind til arbejdsmarkedet.

Studiejob åbner døren til det første job
For kort tid siden lød det, at de københavnske studerende var langsommere, end studerende i andre byer. Et fænomen, som blandt andet kan forklares med, at der er flere studiejobs i hovedstaden. Tallene burde derfor få politikerne til at glæde sig over fremtidens gode skatteborgere. Det nye buzzword, når talen går på overgangen fra studie til arbejdsliv, er nemlig ’dobbeltkvalificering'. Et begreb, der stammer fra en undersøgelse, som AC og Beskæftigelsesministeriet præsenterede i april. Kort fortalt går det ud på, at arbejdsgivere ser mere på erfaring end høje karakterer og korte studietider, når de skal ansætte dimittender. Med det in mente bør politikerne sadle om og ændre fokus. Samtidig bør universiteterne satse endnu mere på kontakten mellem de studerende og erhvervslivet.

Når en generation tabes på gulvet
Det er tydeligt, at politikerne foretrækker at piske de studerende hurtigt igennem studierne ved hjælp af økonomiske sanktioner og gulerødder. Samtidig siger de i høj grad ét og gør noget andet, når talen falder på dimittendernes vej til det første job. En øvelse, som under opsvinget var svært for mange, mens krisen har gjort det endnu sværere. Med den seneste redningsplan trækker politikerne med den ene hånd sikkerhedsnettet væk under dimittenderne, mens de med den anden hånd demonstrerer et ensidigt fokus på at fastholde dimittender i arbejdsløsheden gennem offentlige løntilskudsansættelser. En løsning som giver dimittenden mulighed for at fastholde og udvikle sin faglighed, men først og fremmest er en måde at sikre billig akademisk arbejdskraft til det offentlige i krisetider.

Yngresagen ser fremad
Men hvordan skal politikerne så sætte en livrem på de offentlige budgetter, og samtidig få dimittenderne ud af farezonen? Der er ikke nogen facitliste, men i Yngresagen ser vi flere muligheder end udfordringer. De kræver dog alle, at samfundets parter tager skyklapperne af. Man er nødt til at droppe snakken om de forkælede studerende, og at alle kan finde et job, hvis de blot vil. I stedet bør parterne anerkende ungdommen som en ressource på arbejdsmarkedet allerede under studierne. Alternativet er, at dimittendernes faglighed er rustet, når arbejdsmarkedet om nogle år igen efterspørger deres kompetencer. Hvis kandidaterne i mellemtiden vælger at søge ud, hvor deres kompetencer er efterspurgte, vil Danmarks konkurrenceevne på det globale marked blive svækket betydeligt.

Her er blot to muligheder, som de relevante parter kan tygge videre på:

• Udvikling af introduktionsstillinger for bachelorer og kandidater i det private erhvervsliv og i det offentlige. Det kan skabe en højere grad af vekselvirkning mellem arbejdsliv og uddannelse og samtidig træde i stedet for løntilskudsansættelser.

• Videreudvikling af uddannelserne i samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, så fremtidens uddannelser imødekommer behovene på fremtidens arbejdsmarked.

Læs mere:
”Unge er hårdt ramt af den stigende ledighed” - Information
”Aktører: dimittender rammes skævt” – Altinget (bragt på vtu.dk)
”Det frie valg eller det frie fald?” – undersøgelse fra AC og Beskæftigelsesministeriet
”Generation arbejdsløs i Europa” – Ugebrevet A4
Fakta om den seneste ungejobpakke i Københavns Kommune